LEJEBETINGELSER

LEJEBETINGELSER 2021

LEJEPERIODE
Lejeperioden for produkter lejet hos MM DEKORATION er sat til tre dage. Disse tre dage tæller fra dagen før din begivenhed, hvor produkterne kan afhentes/leveres, for selve dagen for begivenheden samt for den efterfølgende dag, hvor produkterne igen afhentes/tilbageleveres.

Skal du bruge produkterne i en weekend er lejeperioden fire dage. Dvs. med afhentning fredag og tilbagelevering mandag. Ønskes en længere eller kortere lejeperiode, aftales dette ved booking.

Bliver produkterne ikke tilbageleveret som aftalt, opkræves 500 kr. inkl. moms pr. dag, som produkterne returneres for sent.

UDLEJERS ANSVAR
Udlejer skal sørge for, at alle produkter leveres i komplet stand og forsvarligt emballeret, som aftalt med lejer.
 
LEJERS ANSVAR
Lejer er ved lejemålets ophør forpligtet til at aflevere de lejede produkter i samme stand som ved modtagelsen. Pakkes produkterne ikke korrekt ned, som ved modtagelse, er der forhøjet risiko for skader under returfragten.

Eventuelle reklamationer skal ske omgående og før produkterne tages i brug. Sker dette ikke, betragtes leveringen som fejlfri.

Skulle der mod forventning være fejl i den afhentede ordre, skal vi modtage besked om dette senest kl. 16.00 samme dag som ordren afhentes/leveres.

Det lejede skal opbevares tørt og forsvarligt (inkl. emballage).

Hvis ikke andet er aftalt skal alt service tilbageleveres rengjorte i den emballage, det blev leveret i.

Manglende eller ødelagte produkter afregnes ved tilbagelevering efter nedenstående prisliste (alle priser er inkl. moms):

  • Krystalglas 50 kr.
  • Klare Glas 50 kt.
  • Amber Vinglas 60 kr.
  • Rosa Vinglas 70 kr.
  • Røgfarvet Glas 30 kr.
  • Blå Glas 20. kr.
  • Grønne Glas 20 kr.
  • Forretstallerken 50 kr.
  • Middagstallerken 60 kr.
  • Desserttallerken 50 kr.
  • Dyb tallerken 50 kr.
  • Bestik 50 kr.
  • Kaffekop 40 kr.
  • Riflet Glasvase 20 kr.
  • Sort Mat Vase 20 kr.
  • Beige Keramikvase 20 kr.
  • Messingstage 90 kr.
  • Salt og Peber Strøsæt 100 kr.
  • Drinksdispenser 100 kr.
BETALING
Betaling skal ske via den udstedte faktura. Alle priser er beregnet inkl. moms.

Bookes der produkter for under 5.000 kr. betales hele beløbet inden syv dage efter bookingbekræftelse. Dog betales det fulde beløb altid med det samme ved arrangementer, som afholdes maks fire uger efter bekræftet booking.

Bookes der produkter for over 5.000 kr., bestemmer kunden selv om vedkommende ønsker at betale det fulde beløb ved booking eller 50% af det samlede beløb i depositum og de resterende 50% senest syv dage inden levering af produkterne. De 50% i depositum kan ikke refunderes.

Bookingen er først gældende når vi har modtaget betaling – enten for depositum eller det fulde beløb.

Modtages betalingen ikke efter, vi har rykket herfor, annulleres ordren, og produkterne frigives til nye kunder igen.

MANGLENDE BETALING
Overskrides de syv dages betaling vil du modtage en skriftlig påmindelse. Betales fakturaen ikke herefter, vil der blive pålagt et rykkergebyr på 100 kr. Modtager vi fortsat ikke betaling, vil et 2. rykkergebyr blive pålagt efter 7 dage. Bliver fakturaen fortsat ikke betalt fremsendes fakturaen med et 3. rykkergebyr samt en advarsel om at fakturaen efter yderligere en uge vil blive overdraget til inkasso.
 
OPVASK
Alt service skal returneres i rengjort stand, medmindre andet fremgår af aftalen.
Glas skal efter vask altid tørres for vand for at undgå kalkpletter og render.
Keramik kan vaskes i en almindelig opvaskemaskine, men kun på korte programmer.
Bestik skal efter vask altid tørres for vand, for at undgå irring.
Lysestager rengøres for stearinrester.

Ikke/utilstrækkeligt rengjort service vil blive vasket op for lejers regning.

BOOKING AF OPVASK
Har du booket MM DEKORATION til at tage sig af opvask af servicet efter brug, skal du være opmærksom på at du stadig skal gøre følgende:
Glas skal tømmes for rester og vendes på hovedet.
Tallerkener skal skrabes rene for madrester og afskylles.
Bestik skal afskylles grundigt så det ikke ligger med madrester på, da det ellers kan blive beskadiget.
Vaser skal tømmes for blomster og blomstervand.
Lysestager skal rengøres for stearinrester.

OBS! Overholdes dette ikke, vil du blive opkrævet betaling for opvask igen, da håndteringen af din ordre tager dobbelt så lang tid som første beregnet.

TRANSPORT OG AFHENTNING
Produkter kan afhentes på vores lager ved Aabenraa, men det er også muligt at tilkøbe fragt eller forsendelse til hele Danmark. Transport og levering/afhentning aftales ud fra den individuelle ordre.

Ønsker du selv at afhente de lejede produkter, anbefaler vi, at servicen afhentes i en bil eller varevogn, da dette letter udleveringsprocessen på lageret. Vi fraråder af afhente i trailer, da fjedringen på disse forhøjer risikoen for skader på produkterne.

Ønsker du at tilkøbe fragt takseres prisen ud fra den afstand, der skal køres. Du skal du være opmærksom på at prisen på fragt gælder levering til kantsten.

Den fremsendte pris afspejler, at servicen skal stå klar til afhentning på det aftalte tidspunkt. Er dette ikke tilfældet, vil der blive takseret ekstra i henhold til fragttakster.

Ansvaret for produkterne ligger hos kunden fra overlevering af produkterne, hvorfor MM DEKORATION ikke kan gøres til ansvarlig for eventuelle skader på produkterne, som er opstået under fragten til og fra deres lokation. Dette er gældende uanset om servicen returneres personligt eller via fragtmand.

ÆNDRING TIL BOOKING
Ændringer bedes foretaget i god tid og der tages her forbehold for udsolgte varer.

Ændringer til kuvertantal bedes foretaget senest én måned før produkterne skal bruges, hvor der kan fratrækkes op til fem kuverter og tillægges så længe der er produkter på lager. Meldes ændringerne herefter gives der ikke penge retur, da servicet kunne være booket til anden side.

Fjernelse af produkter fra en booking bedes foretaget i god tid og senest én måned før produkterne skal bruges.

Ved fjernelse af en hel produkttype returneres 50% af beløbet herfor, da depositummet på de resterende 50% tilfalder MM DEKORATION, idet produktet kunne have været udlejet til anden side.

ANNULLERING AF BOOKING
En fuld annullering af en booking skal ske senest to måneder inden begivenhedens start.
Er din booking under 5.000 kr. returneres det fulde beløb ved annullering.
Annulleres en hel ordre på over 5.000 kr., tilfalder depositummet på 50% MM DEKORATION.

Sker en annullering af en leje senere end to måneder inden en begivenhed afholdes, er kunden forpligtet til at betale det fulde beløb til MM DEKORATION uanset ordrestørrelse.

FLYTNING AF BOOKING

COVID-19:

Er din booking påvirket af restriktionerne for forsamlingsforbuddet ifb. med Covid-19, hjælper vi med at flytte din booking maks én gang.

Er din booking ikke påvirket af restriktionerne for forsamlingsforbuddet ifb. med Covid-19, og ønsker du alligevel at flytte til en ny dato, vil der blive tillagt et flytte-gebyr på 50% af din bookings samlede beløb for at optage endnu en dato.

Det vil fortsat være annulleringsperioden på to måneder op til datoen på den først aftalte booking, som er gældende (se under punkt “Annullering af booking”).

Ligeledes vil du modtage din 2. faktura som aftalt ved første booking; en måned før datoen på den oprindelige bookingdato.

Annulleringsperioden samt betaling af faktura flyttes altså ikke med til den nye booking dato, men forbliver som først aftalt.

Vi kan ikke garantere at vi kan lave en 100% identisk booking ved flytning til ny dato, da de samme produkter kan være udlejet til anden side. Skulle det ikke være muligt, og er de to måneders annullerings periode overskredet, vil du fortsat være forpligtet til at betale sidste del af lejen jf. pkt. “Annullering af booking”, hvis du ønsker at annullere.

RETURNERING
Ved returnering af en ordre, kontrollerer vores lagerfolk altid alle produkter for skår og skader og manglende produkter. Ligeledes kontrollerer vi, om alt er korrekt afvasket, medmindre der er aftalt andet. Alle produkter vaskes efter kontrol selvom denne er returneret afvasket.

Skulle der være mangler eller beskadigede produkter i den returnerede ordre, vil du modtage en opgørelse på dette indenfor fem dage efter returnering.